Har du brug for en hjælpende hånd?

Bare stil dit spørgsmål nedenfor for at få et svar.

Hvad skal jeg gøre, hvis min forhandlerkonto er blokeret?

Hvorfor blev min konto begrænset, og hvad indebærer begrænsningerne?

Nogle funktioner eller features i forhandlerkontoen kan være begrænset, mens vi gennemgår din konto. I forbindelse med denne gennemgang ser vi på din historik hos Revolut, f.eks. dine transaktioner og din virksomheds aktiviteter.

Din mulighed for at hæve penge fra – og i sjældne tilfælde modtage betalinger til – din forhandlerkonto kan være begrænset, mens disse kontroller står på. Din Revolut Business-konto vil ikke blive påvirket.

Vi bruger normalt mellem 48 og 72 timer på at gennemgå oplysningerne, men det kan tage længere tid, hvis vi har brug for mere information fra dig. Disse gennemgange er en fast del af vores procedurer, som sikrer vores kunders og deres kontis sikkerhed.

Hvordan kan jeg fjerne begrænsninger på en konto?

Vi kan ophæve restriktionerne, hvis du giver os de oplysninger, som vi har bedt om. Vi kan f.eks. bede om dokumentation for en kundebetaling, som kan bevise, at kunden har godkendt betalingen, og at det aftalte produkt eller den aftalte tjenesteydelse er blevet leveret.

Vi anmoder om disse oplysninger for at kunne beskytte dig og dine kunder i tilfælde af indsigelser.

Hvilke dokumenter skal jeg indsende?

  • Hvis du sælger fysiske produkter: Hvis du sælger dine produkter personligt, skal du give en kvittering for betaling. Hvis du sælger online, skal du give et dokument, der viser, at din produkt er blevet afsendt eller leveret. Dette kan være et fragtbrev, et trackingnummer, en kvittering for levering, et bevis for levering eller en forsendelsesetiket.
  • Hvis du tilbyder tjenesteydelser (f.eks. inden for marketing eller byggeri), skal du indsende en serviceaftale eller en projektbeskrivelse, som beskriver projektets omfang og dine betalingsbetingelser. Du kan også indsende billeder eller links til det færdige arbejde samt dokumentation for, at arbejdet er blevet modtaget.
  • Hvis du sælger andre digitale varer (f.eks. er forhandler af softwarelicenser eller en rejsearrangør): Så skal du give os adgang til systemoplysninger, som viser, at kunden har brugt din service. Det kan f.eks. være loginoplysninger, skærmbilleder af kundens profil eller oplysninger om oprettelsen af kundens konto.

Hvad skal jeg gøre, hvis min virksomhed ikke hører ind under en af disse kategorier?

  • Hvis din virksomhed ikke falder inden for disse kategorier, eller du ikke kan fremlægge et af disse dokumenter, skal du fremlægge en faktura og eventuelle andre dokumenter, som bekræfter, at din kunde anerkender dine betalings- og leveringsbetingelser (f.eks. e-mailkorrespondancer med din kunde).