Har du brug for en hjælpende hånd?

Bare stil dit spørgsmål nedenfor for at få et svar.

Hvad er Revolut Pay?

Revolut Pay er en betalingsmetode, hvor du kan betale med ét klik. Du kan betale direkte fra din Revolut-konto, uden at du skal indtaste dine kort- eller bankoplysninger.

Når du skal betale online, skal du kigge efter Revolut Pay, når du bekræfter et køb i appen. Når du skal betale i forretningen, skal du kigge efter Revolut Pays QR-kode på Revolut-terminalen.

Der er ingen grænse for, hvor mange betalinger du kan foretage med Revolut Pay.

Fordele ved Revolut Pay

  • Omdan dine RevPoints til fulde eller delvise rabatter på køb med Revolut Pay. Du får også RevPoints, hver gang du køber noget med Revolut Pay.
  • Nyd at kunne betale med et enkelt tryk ved at godkende betalinger direkte i appen. Dine oplysninger er beskyttet af Revolut Secure, som krypterer og opbevarer dem sikkert, så du ikke behøver at dele eller gemme dine oplysninger hos forskellige forhandlere eller på eksterne websites.
  • Revolut tilbyder også køberbeskyttelse af Revolut Pay-transaktioner. Hvis en forhandler ikke opfylder din bestilling, kan du gøre indsigelse. For at gøre dette skal du kontakte vores kundeservice.

Hvordan fungerer det med onlinebetaling?

  • Når du handler online, skal du kigge efter 'Revolut Pay'-knappen ved kassen.
  • Vælg 'Revolut Pay' for at blive ført til Revolut-appen, hvor du kan bekræfte betalingen.
  • Hvis du har RevPoints, skal du vælge det antal point, som du vil indløse.
  • Godkend betalingen, og få RevPoints for hver transaktion.

Betalinger med Revolut Pay bliver som regel gennemført med det samme. Hvis en betaling står som afventende, betyder det, at forhandleren endnu ikke har behandlet betalingen. Hvis ikke forhandleren behandler betalingen inden for 7 dage, vil pengene automatisk blive tilbageført til din konto.

Vilkår og betingelser for Revolut Pay og Vilkår og betingelser for RevPoints gælder.

Hvordan fungerer det med betalinger i forretningen?

Kunder med en privat Revolut-konto kan nemt foretage betalinger med Revolut Pay gennem Revolut-terminalen. Sådan gør du:

  • Kunderne kan scanne Revolut Pay-QR-koden på betalingsskærmen på terminalen. Dette fører dem videre til Revolut-appen.
  • Hvis kunden har RevPoints, kan kunden vælge, hvor mange point kunden vil indløse som rabat (dette er dog ikke et krav).
  • Derefter kan de godkende betalingen og få RevPoints for hver transaktion med Revolut Pay.

Hvis du overvejer at modtage betalinger gennem Revolut Pro (som er designet til freelancere, enkeltmandsvirksomheder og professionelle virksomheder), kan du besøge disse ofte stillede spørgsmål.