Har du brug for en hjælpende hånd?

Du bør aldrig give dine loginoplysninger eller din adgangskode til appen til nogen. Hvis du har mistanke om, at nogen har fået adgang til din konto, eller hvis du oplever noget mistænkeligt i forbindelse med din konto eller ser nogle overførsler, som du ikke kan genkende, skal du ændre din adgangskode og kontakte os via chatten.

Vær opmærksom på, at vi sjældent kontakter vores kunder via sms. Hvis vi har brug for at drøfte noget vedrørende din konto, vil vi som regel kontakte dig via e-mail eller i chatten. Hvis du modtager en besked, som virker mistænkelig, skal du ikke give dem nogen oplysninger eller følge eventuelle links.

Få mere at vide om beskyttelse mod svindel

Vi ved, at kriminelle:

• Telefonopkald
• Falske tjenesteydelser på hjemmesider
• Brug af e-mailadresser, der ser officielle ud, men som ikke er det

Kriminelle prøver at få dig til at tro, at de kan tilbyde dig noget, som er meget nemt at få – f.eks. et visum, eller at der er et problem med din ansøgning eller dit visum.

De vil ofte gøre meget ud af at virke ægte og bruge et sprog, der lyder officielt. Måske ved de allerede noget om dig, f.eks. dit navn og din adresse, eller at du har søgt om et visum. Derefter vil de forsøge at få dig til at give dem penge eller personlige oplysninger.

• Det, som de tilbyder, lyder for godt til at være sandt, f.eks. et nemt job i udlandet eller en hurtig og nem måde at få et udenlandsk visum på.
• De beder dig om penge på en måde, som ikke kan spores. De beder dig f.eks. om at betale med usikre betalingsmetoder såsom pengeoverførsler, vouchers eller gavekort (som du køber i en butik).
• De beder om oplysninger om din bankkonto eller dit kreditkort eller fortrolige oplysninger. Husk, at hverken Revolut, din bank, skattevæsenet eller politiet vil bede dig overføre penge til en anden konto.
• De forsøger at lægge pres på dig eller kræver, at du ikke fortæller det til nogen.
• Hjemmesiden ser ikke professionel ud (dårligt formuleret eller designet), eller der er ingen oplysninger om organisationen
• Du bliver bedt om at svare til en gratis e-mail-konto (f.eks. Hotmail, Yahoo Mail eller Gmail), hvor grammatikken og stavningen måske også er dårlig.
• Hvis nogen truer dig med retsforfølgelse eller bøder, hvis du ikke overfører penge, skal du ikke foretage dig noget, før du har undersøgt sagen nærmere eller søgt juridisk rådgivning.
• Du skal aldrig downloade software, hvis nogen udgiver sig for at være fra Revolut, din bank, politiet eller en skattemyndighed, da de i så fald forsøger at få adgang til dine personlige oplysninger.
• Svindlere kan have nogle basale oplysninger om dig, men det betyder ikke, at de er, hvem de udgiver sig for at være.
• Revolut vil primært kontakte dig via chatten i appen. Hvis vi har brug for at kontakte dig over telefonen, vil vi give dig besked om det. Hvis du modtager et opkald, som du ikke forventer, kan det være et forsøg på svindel.

• Du skal ikke oplyse nogen personlige oplysninger eller bekræfte, at nogen personlige oplysninger er korrekte.
• Du bør ikke betale dem nogen penge.
• Du bør ikke betale dem med elektroniske værdibeviser.

Bedrageri er, når man bruger falske metoder til at opnå en uretmæssig fordel – ofte økonomisk – på bekostning af en anden person. Der er mange måder at beskrive bedrageri på: svindel, fup, afpresning, dobbeltspil, snyd, fupnummer, bondefangeri.

• Forskudsbetaling af gebyrer (Advance Fee Schemes): Ofret betaler et beløb til en person, fordi ofret forventer at få noget af større værdi til gengæld (f.eks. et lån, en kontrakt, en investering eller en gave), men ofret får kun lidt eller ingenting tilbage.
• Erhvervssvindel er, når en person eller virksomhed foretager sig noget på en uærlig eller ulovlig måde, som er til fordel for den person eller virksomhed, der begår svindelen.
• Ved velgørenhedsbedrageri opkræver man donationer til organisationer, som kun udfører lidt eller slet intet arbejde. Selvom disse former for bedrageri kan forekomme på ethvert tidspunkt, er de især udbredte efter større katastrofer.
• Misbrug af kreditkort er uautoriseret brug af et kredit- eller debetkort eller kortnummer til at skaffe penge eller ejendom på bedragerisk vis.
• Identitetstyveri sker, når en person udgiver sig for at være dig for at begå bedrageri eller andre kriminelle handlinger.
• Internetbedrageri er, når man udnytter folk eller snyder dem ved hjælp af internettjenester eller software med internetadgang.
• Investeringssvindel er, når nogen bruger falske eller bedrageriske påstande til at lokke andre til at investere eller yde lån eller til at købe, bruge eller handle med forfalskede eller falske værdipapirer.
• Nigerianske svindelbreve kombinerer truslen om identitetstyveri med en form for forskudssvindel. Modtageren får et brev eller en e-mail, som angiveligt er sendt fra Nigeria, og som giver modtageren 'mulighed' for at få en procentdel af et større millionbeløb, som brevets afsender (der hævder at være en højtstående embedsmand) forsøger at få ulovligt ud af Nigeria.
• Pyramide- eller Ponzisvindel, hvor penge, der er opkrævet fra nye ofre, betales til tidligere ofre for at give svindelnummeret et skær af legitimitet. Ofrene i pyramidesvindel lokkes dog til at hverve nye ofre ved at få en kommission for hvervningen.
• Der er tale om svindel med omvendte realkreditlån, når uærlige fagfolk fra en række ejendoms- og finansieringsselskaber og lignende selskaber stjæler kapital fra intetanende ældre menneskers ejendomme eller får disse ældre mennesker til ubevidst at hjælpe svindlerne med at stjæle kapital fra en ejendom, som er blevet videresolgt.