Har du brug for en hjælpende hånd?

Målet med en stor del af kriminelle handlinger er at skaffe et udbytte til den person eller gruppe, som står bag. Hvidvask er, når pengene efterfølgende forsøges camoufleret, så det ikke længere er til at se, at de stammer fra ulovlige aktiviteter. Denne camouflering er altafgørende for at modarbejde tiltag, som forsøger at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Salg af ulovlige våben, smugleri og organiseret kriminalitet (f.eks. narkohandel og prostitutionsringe) kan generere store beløb. Indsidehandel, bestikkelse og computerafstemninger kan også give store overskud og dermed en motivation til at 'hvidvaske' de ulovligt indtjente penge.

Hvis en kriminel aktivitet genererer store overskud, skal den person eller gruppe, der står bag, finde en måde at kontrollere pengene på, uden at det vækker opmærksomhed omkring den kriminelle aktivitet eller de involverede personer. Dette gør kriminelle ved at sløre pengenes oprindelse, ændre pengenes form eller flytte pengene til et sted, hvor de ikke vækker så meget opmærksomhed.

Arbejdsgruppen mod hvidvask af penge (FATF) blev etableret af G7-topmødet i Paris i 1989 for at udvikle et internationalt samarbejde som reaktion på den stigende bekymring over hvidvask af penge. Arbejdsgruppen udviklede hurtigt 40 anbefalinger, som beskrev de tiltag, som de nationale regeringer bør tage for at gennemføre effektive programmer til bekæmpelse af hvidvask.

Begrebet 'hvidvaskbekæmpelse' dækker over alle politikker og lovgivninger, som pålægger finansielle institutioner at overvåge deres kunder for at forhindre hvidvask og korruption.

Nationale myndigheder (f.eks. NCA i Storbritannien) og internationale organisationer (f.eks. FATF eller FN's Kontor for Narkotikakriminalitet) står for koordineringen af procedurer og politikker til bekæmpelse af hvidvask. De arbejder alle konstant på at bekæmpe hvidvask.

Lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge på grundlag af det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask: Det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask (direktiv (EU) 2018/843), som ændrede det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. juni 2018. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet inden den 10. januar 2020.

Disse ændringer medførte en betydelig forbedring, der gjorde EU bedre i stand til at forhindre, at det finansielle system bliver brugt til hvidvask og finansiering af terrorvirksomhed.

Ændringerne blev indført for at:

• øge gennemsigtigheden ved at oprette offentligt tilgængelige registre over selskaber, trusts og andre juridiske enheder
• styrke EU's finansielle efterretningsenheders beføjelser og give dem adgang til mange informationer, som de kan bruge til at udføre deres opgaver
• begrænse anonymiteten i forbindelse med virtuelle valutaer og udbydere af wallets, men også i forbindelse med forudbetalte kort
• udvide kriterierne for vurdering af lande med høj risiko og forbedre sikkerhedsforanstaltningerne for finansielle transaktioner til og fra sådanne lande
• oprette centrale registre eller søgesystemer over bankkonti i alle medlemsstater
• styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem tilsynsførende i forbindelse med hvidvask og mellem de tilsynsførende og de finansielle tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank.