Har du brug for en hjælpende hånd?

Bare stil dit spørgsmål nedenfor for at få et svar.

Skal jeg betale for min rejse med min Revolut-konto?

For at være dækket skal du have et aktivt Revolut Premium, Metal eller Ultra-abonnement, når du booker din rejse, og du skal bruge din Revolut-konto til at betale for din overnatning og den primære kommercielle eller offentlige transport til og fra din destination. Følgende betalinger er dækket:

  • Betaling med Revoluts debetkort, kreditkort eller virtuelle kort
  • En overførsel fra din Revolut-konto til en rejseudbyder
  • Brug af RevPoints eller flyselskabers point købt med RevPoints
  • Betaling med en fælleskonto

Dit abonnement skal være aktivt (uden afbrydelser), fra du bestiller din rejse, til du skal på rejsen. Hvis du nedgraderer dit abonnement, eller hvis du bestiller rejsen, før du opgraderer, vil rejsen ikke være dækket. Skal du snart ud at rejse? Tjek, om din rejse er dækket med denne formular.

Hvad menes der med primær kommerciel eller offentlig transport?

Offentlig eller kommerciel transport inkluderer hovedsageligt fly, busser og tog, som udgør mere end 50 % af din samlede rejse. Dette inkluderer ikke rejser med billeje, samkørsel, taxaer eller lokal offentlig transport som f.eks. lokale busser.

Er min rejse dækket, hvis jeg ikke betaler med Revolut?

Du skal betale for din overnatning og den primære kommercielle eller offentlige transport til og fra din destination med din Revolut-konto. Hvis ikke du betaler for en af delene med din Revolut-konto, vil rejsen ikke være dækket.

Dækningen kan i nogle tilfælde udvides efter forsikringsselskabets skøn. Hvis du f.eks. kører til din destination, men har betalt for overnatningen med din Revolut-konto, eller hvis du skal bo hos en ven, men har betalt for flyrejsen med din Revolut-konto.

Hvis du opgraderede dit abonnement den 5. november 2024 eller tidligere, er rejser, som er booket inden den 5. januar 2025, berettiget til dækning under de tidligere vilkår (også selvom de er købt med en konto, som ikke er en Revolut-konto). Hvis du er i tvivl om dækningen, kan du kontakte XCover via denne kontaktformular.

Er min rejse dækket, hvis den er booket af en anden person?

Du skal indsende dokumentation for betalingen af rejsen fra din Revolut-konto. Det kan f.eks. være en overførsel fra dig til rejsearrangøren for transport- og overnatningsomkostningerne.

Rejsens arrangør skal også have et aktivt Premium-, Metal- eller Ultra-abonnement, som skal være aktivt (uden afbrydelser) fra bestillingen af rejsen og indtil rejsens afslutning.