Sådan beregner du renten for Fleksible pengemarkedsforeninger
Renter og gebyrer på dine Fleksible pengemarkedsforeninger beregnes dagligt ud fra det årlige afkast (APY), som er investeret i aktiver.
Du vil kunne se renten på din konto, når den overstiger 0,01 $ (eller tilsvarende i den pågældende valuta). Renter, som ikke hæves ved udgangen af måneden, geninvesteres den første bankdag i den følgende måned, så du får glæde af renters rente.
Hvordan beregnes renten?
Du begynder at få renter af dine investeringer dagen efter, at fondsforvalteren har modtaget pengene. Hvis du f.eks. investerer 10.000 € på en bankdag (dag 1) kl. 9 østeuropæisk tid (EET) i Fleksible pengemarkedsforeninger i EUR med et årligt afkast på 3 %, vil det sige, at du har 10.001,64 € på dag 3.
- Dag 1: 10.000 €
- Dag 2: 10.000 € + (10.000 € x 3 % / 365) = 10.000,82 €
- Dag 3: 10.000,82 € + (10.000 € x 3 % / 365) = 10.001,64 €
I beregningen af renten antages det, at ordrer, der afgives før kl. 10.00 EET, når frem til fondsforvalteren samme dag, og at det årlige afkast ikke ændrer sig på dag 2 og dag 3, selvom det kan variere dagligt.
Gebyrer
Der er hverken gebyrer for at åbne eller lukke Fleksible pengemarkedsforeninger. Dog opkræves et årligt servicegebyr dagligt, som trækkes fra den optjente rente baseret på din beholdning i pengemarkedsforeninger.
Oplysninger om gebyrer kan findes under rentetransaktionen i appen eller i vores dokument om ex ante-omkostninger og gebyrer og kan også findes i appen ved at trykke på 'Oplysninger' på siden med Fleksible pengemarkedsforeninger.
i årligt afkast
Det årlige afkast (APY) viser, hvor meget du ville tjene på et beløb, som du har investeret i et år, hvis afkastet forbliver konstant (hvilket det i praksis ikke gør, da det ændrer sig dagligt på baggrund af fondens resultat) og efter fradrag af gebyrer.
Det årlige afkast gør det muligt at sammenligne afkastet af forskellige investeringer.