Har du brug for en hjælpende hånd?

"Jeg ventede på en fødselsdagsgave fra en ven i udlandet, så jeg tænkte ikke videre over det, da jeg fik en sms om, at der skulle betales DKK 2 i forsendelsesomkostninger. Jeg trykkede på linket, og siden lignede en kurerside, så jeg indtastede mine kortoplysninger."

"To timer senere blev jeg ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Revolut. Personen havde fået fat i mine loginoplysninger via linket og manglede bare engangskoden for at 'sikre' min konto. Jeg gav dem koden, og kort tid efter var min opsparing væk. Linket var det første skridt, og opringningen var det næste."

Disse henvendelser kommer typisk fra en afsender, som man ikke har haft tidligere kontakt med. Det kan f.eks. være en e-mail eller en sms, som ser ud til at komme fra en pålidelig virksomhed som f.eks. et transportfirma, en offentlig myndighed, en serviceudbyder eller en populær abonnementstjeneste som f.eks. Netflix eller Amazon.

Beskeden er designet til at fremkalde en øjeblikkelig følelsesmæssig reaktion, som regel ved at påstå, at der er et akut problem, som kræver din opmærksomhed. Almindelige lokkemad er f.eks. 'et ubetalt forsendelsesgebyr', 'et skattetilgodehavende' eller 'et sikkerhedsbrud', som kræver, at du bekræfter din identitet.

Disse beskeder indeholder et link til en klonet hjemmeside, hvor du bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger, kortoplysninger eller dine loginoplysninger for at løse problemet. De kan bruge disse oplysninger til at overtage din konto, tømme din opsparing eller sælge din identitet.

• Log aldrig på via et link: Dette er den vigtigste regel. Vi vil aldrig sende dig et direkte link til en login-side i en sms eller e-mail. Hvis du modtager en besked om din konto, skal du altid ignorere linket og i stedet logge på via vores officielle app eller ved selv at indtaste vores webadresse i din browser.
• Tjek afsenderens adresse. Svindlere bruger ofte webadresser, der kun afviger med ét bogstav fra den rigtige adresse (f.eks. support@revoIut.com, hvor der er brugt et stort 'i' i stedet for et 'l'). Tjek derfor hver enkelt del af adressen. Hvis webadressen ser mærkelig ud, er der sandsynligvis tale om svindel.
• Pas på med små gebyrer: Vær opmærksom på små betalinger som f.eks. leveringsgebyrer. Svindlerens mål er ikke de små beløb, men derimod at narre dig til at opgive dine kortoplysninger, så svindleren kan gennemføre større, uautoriserede transaktioner.

• Betragt hastværk som en trussel: Hvis en besked truer med, at din konto vil blive spærret eller frosset, eller at du vil blive retsforfulgt, hvis du ikke klikker med det samme, er det et svindelnummer. Seriøse virksomheder følger formelle, langsommere procedurer og vil aldrig bruge pressions- eller truslertaktikker.
• Pas på med dine personoplysninger: Vær opmærksom, hvis du bliver bedt om at oplyse dine personoplysninger eller svare på almindelige sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med en verificering. Svindlere kan bruge disse oplysninger til at udgive sig for at være dig.
• Brug en adgangskodehåndteringstjeneste: En adgangskodehåndteringstjeneste kan hjælpe dig med at identificere phishingforsøg, da tjenesten ikke automatisk vil udfylde dine loginoplysninger på en falsk webadresse – selv hvis hjemmesiden ligner den ægte hjemmeside.